GHOST









"”Lucifer” er første ord på Ghosts vidt omtalte debutplade Opus Eponymous. De svenske heavyrockere spreder budskabet om Antikrists snarlige ankomst. Og det er uden tant og fjas.
Stilen er stokkonservativ heavy metal, der stolt ignorerer de fleste strømninger i den hårde rockmusik siden 70’erne. Black Sabbath, Judas Priest og Mercyful Fate står fadder til denne omgang dommedagsrock, der er lige så riff-forelsket, som den er melodiøs.
For at musikken aldrig taber fokus, er det ukendt, hvilke musikere der egentlig er gemt bag den rituelle påklædning, bandet altid optræder med.
Vær advaret: Ghost står klar til at tænde for de sorte vokslys. "